Parterapi

Parterapi

Parterapi

Par kan have mange problemer, men ofte har de kun ét

Nemlig manglen på at føle sig set, hørt og forstået af den anden.

Nogle par kommer i parterapi, fordi relationen føles skrøbelig. Andre kommer, fordi de er gledet fra hinanden, sidder fast i de samme konflikter eller længes efter mere kontakt.

Der behøver ikke være en krise for at tage relationen alvorligt. Parterapi kan også være et sted at forstå det, der sker mellem jer, før afstanden bliver for stor.

Når livsvilkårene presser

For nogle par er presset særligt stort og vedvarende. Det kan være, når man er forældre til et barn med særlige behov, lever med sygdom eller handicap eller står i en hverdag, der kræver mere, end omgivelserne ser.

Når belastningen er høj over længere tid, kan relationen komme under pres. Ikke nødvendigvis fordi kærligheden er væk, men fordi overskuddet er lille, nervesystemet er belastet, og der sjældent er plads til også at være par.

I kan opleve, at I reagerer forskelligt på det, I står i. Den ene trækker sig måske, mens den anden søger mere kontakt. Praktiske samtaler kan fylde det hele, og det kan blive svært at mærke hinanden bag ansvar, bekymring og træthed.

Parterapi kan være et sted, hvor I får hjælp til at forstå de mønstre, der opstår mellem jer, og finde hinanden igen midt i det liv, der også fortsætter uden for terapirummet.

Parterapi hos Julie Kyndesgaard

Sådan arbejder jeg

I parterapi arbejder vi med at skabe mere kontakt og forståelse mellem jer. Fokus er ikke på at placere skyld, men på at undersøge, hvad der sker mellem jer, når kontakten bliver svær.

Jeg arbejder med afsæt i emotionsfokuseret terapi og med blik for nervesystemets betydning i relationen. Det betyder, at vi ikke kun taler om konflikterne, men også undersøger, hvad der ligger under dem: sårbarhed, længsel, frygt, behov og de måder, I hver især forsøger at beskytte jer selv og relationen på.

Når mønstrene bliver tydeligere, kan det blive lettere at reagere anderledes og skabe mere plads til nærhed, samarbejde og kontakt.

Praktisk information

En samtale i parterapi varer 85 minutter. Den ekstra tid giver plads til, at begge kan komme til orde, og til at vi kan arbejde med det, der opstår mellem jer undervejs.

I bookingkalenderen finder I tider tirsdag og søndag. Har I brug for et andet tidspunkt, er I velkomne til at kontakte mig.

Varighed 85 minutter
Pris 1.300 kr.
Deltagere Jer begge
Faste dage Tirsdag og søndag

Klar til at tage næste skridt?

I kan booke en tid til parterapi direkte. Er I i tvivl om, hvorvidt parterapi hos mig er det rette for jer, kan en af jer starte med at booke en gratis 15 minutters afklarende telefonsamtale.